8. juli 2014 - En omvej til Lissabon

Alt lå klart, da jeg kom ind i stuen. Jeg havde igen sovet ude på terrassen for vejret har været varmt i et stykke tid nu. Det var bare at skubbe alt tøj og elektronisk bras ned i kufferten og så komme af sted. Men vi havde god til. Vi ville først køre kl. 9, så kunne vi sagten nå flyet til Amsterdam kl. 11.20. I Amsterdam skulle vi vente ca. 8 (OTTE) timer på det næste fly til Lisabon. Der gik et senere fly til Amsterdam, men der var blevet optaget under bookningen. Ferie starter, når man kører hjemmefra, så det kunne jeg nu nok leve med, men vi kommer lidt sent til Lisabon, - engang mellem 23 og 24.

Turen til Billund var meget roligt, men næsten alle parkeringspladser var optaget. Jeg læssede Sonja af med begge vore kuffeter, så hun kunne få dem afleveret til tiden, men jeg fandt en plads til bilen på heden vest for Billund. Vel tilbage i afgangshallen sagde Sonja, at hun havde sagt ja til at vi skulle ombookes til et senere fly til Frankfurt og derfra til Lissabon. Vi ville komme et par timer tidligere til Lisabon. For den "ulempe" ville vi begge få udbetalt 150€ i kontanter. Derudover beklagede de ulejligheden.

Vel ude i flyet til Frankfurt gik det op for os, at vi havde fået pladserne ved nødudgangen. Det er dem med god benplads, så det blev en fin tur til Frankfurt. Vi fik lidt frokost i terminalen og gik til udgang 28, som der stod på tavlen. Jeg blev passet op af en herre, der gerne ville vide hvad jeg syntes om lufthavnen. Han var i gang med en undersøgelse og jeg ville da ikke skuffe den venlige herre. Mens jeg besvarede hans spørgsmål, blev der annonceret en ændring i højtalerne. Vi skulle flytte til udgang 22. Jeg nåede lige at ønske ham held og lykke med fodboldkampen om aftenen mod Brasilien. Det er skam en vigtig sag for tyskerne (også). Der hang tyske flag ud af cockpittet på de parkerede fly og enkelte Lufthansafly var omdøbt til "Fanhansa".

I flyet til Lissabon fik vi igen plads ved nødudgangen og vi indså, at pladserne er reserveret af flyselskabet til passagerer, som vil betale for den ekstra benplads. Hvis de så ikke får dem solgt, går pladserne til de sent ankomne eller de ombookede, - som os.

Turen til Lissabon gik fint, hvis man lige ser bort fra maden de serverede: En klat kartoffelmos med en ubestemmelig sovs, - måske med kød, måske med tomat. Det bedste jeg kan sige om den er, at jeg endnu ikke har fået dårlig mave, så den var ikke sundhedsskadelig.

Det tog en evighed for kufferterne at komme på båndet i lufthavnen, men til gengæld kørte taxaen som død og helvede på den gedesti af motorvej ind til byen. Vi bumpede rundt på bagsædet med hjertet i hænderne og ønskede at vi havde forhøjet livsforsikringen inden afrejsen.

Sonja præsenterede vor hotelreservation til portieren i receptionen. Han kiggede undrende på den og sagde, at alle værelser var udlejet. Det kunne da ikke passe, mente vi, for vi havde da en bekræftet reservation. Nå, - han skubbede os ud i en taxa og vi blev kørt til Hotel Heritage tæt ved, hvor vi fik et udmærket værelse. Deres sidste. Vi kunne snart ikke mere, så vi lagde os på sengen og grinede af de mange Tweets der var om Brasiliens nederlag til Tyskland på 7-1. Der bliver revolution i Brasilien nu. Det er måden at klare vigtige problemer på i den verdensdel.